Børn

eReolen GO hedder nu Biblo GO!

Biblo GO! er bibliotekernes nye app til børn med e-bøger, lydbøger og podcasts og masser af anbefalinger fra andre børn og unge. En app til skærmtid med god samvittighed. Download den nu.

Af Christian Hundebøl Høj

Hånd, der holder telefon, på skærmen ses Biblo GO!s logo. Stiker med teksten "Ny app"

Din telefon er fuld af bøger

Drager, mysterier, venskaber, gys og grin venter på børnene i bibliotekets nye app Biblo GO!, som vi netop har lanceret. 

I appen kan børn og unge læse e-bøger, lytte til lydbøger og gå på opdagelse i gode historier. Appen erstatter eReolen GO og indeholder alt det gode indhold, børnene er vant til, men i en ny og mere moderne app.

I Biblo GO! kan børnene udforske emner, se anbefalinger fra andre børn og nemt finde frem til deres næste yndlingsbog. Som noget helt nyt har vi samtidig gjort det endnu federe at læse e-bøger med disse nye funktioner: 

  • Få læst svære ord op
  • Linjefokus, der hjælper med at fokusere læsningen
  • Tilpas e-bogen med forskellige farver, tekststørrelser og teksttyper

Sådan kommer I i gang

Børnene kan logge ind i appen med bibliotekslogin eller benytte Unilogin, hvis deres skole er tilmeldt GO! med Unilogin.

I finder den nye app i Google Play og App Store.

Hvis dit barn ikke allerede har en bruger på biblioteket, kan du som forælder eller værge oprette en ved at besøge dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid eller oprette dem via dit MitID her på siden: Klik på "Log ind" i øverste højre hjørne og derefter "Opret profil".

Har I brug for hjælp?

På dit lokale bibliotek står vi klar til at hjælpe i den betjente åbningstid, hvis du har spørgsmål til den nye app eller brug for hjælp til at komme i gang. 

Bemærk, at du fortsat kan åbne eReolen GO-appen og færdiggøre eksisterende lån indtil begyndelsen af december.

Du er også altid velkommen til at kontakte bibliotekernes fælles Biblo Support på telefon 70 26 36 36. Supporten har åbent:

  • Mandag - torsdag kl. 13.00 – 17.00
  • Fredag kl. 11.00 - 15.00

Du kan også kontakte Biblo Support via supportformularen.